torsdag den 29. januar 2009

29 jan
billeder fra daligdagen her på Phu Quoc.. de er svære at tage med kamera, så her et par stykker i ord:

Knallert:
findes der flerepersoners knallerter? her køres med både 2,3,4 og 5 personer,gerne hele familien.. en lille foran, far der kører, en eller to imellem far og mor .. og mor slutter flokken af..eller, kan man drikke mens man kører knallert.. en lille fyr stod foran sin far , mens de 3 andre var bagved,og den lille fyr havde monteret sit plastikbæger med låg og sugerør i en holder ved styret - her stod han og drak, men de suste forbi... kan man sove mens man kører på en knallert..jada, det er set flere gange at en af familiemedlemmerne tager sig en lur i farten, dog ikke føreren..

Cykel:
2 - 3 stykker på en cykel, det er normalt. og det hjælper hvis alle træder med.. der skal vist smalle fødder til... kan man sove mens man cykler? lidt svært, men en pige(storesøster) kom kørende,sidende på baggagebæret, med én hånd på styret og den anden holdt godt fast i lillesøster.Lillesøster sad på sadlen - hængende indover storesøster.. og rundt omkring suste biler og knallerter afsted.. larm og dytten, som vist er nødvendigt for at de ikke kører ind i hinanden..sidst og ikke mindst.. alle cykler her på resort er låst fra til 1 gear ...så Tage kørte over på den anden side af øen for at se noget af de uspolerede natur..(jeg fandt ikke noget)men det var i samme gear på op og ned af bakke, så indtil flere gange blev der heppet fra de forbipasserende knallerter.. de troede nok at den hvide mand ikke kunne finde ud af at skifte gear ;)

De fattige:
når vi går en tur i byen ser vi folk bo i blikkasser, det ser meget fattigt ud.men folk sidder og spiller, snakker og smiler når vi går forbi.. og hvad gør man når der mangler lidt lys... så sætter man sig ud i midterrabatten under gadelygten og spiller nogle spil.. en flok børn (7-10 stykker) gør dette hver aften.. og det lyder virkeligt til at de hygger sig..men de sidder altså lige i midterrabatten(1.5 m bred) hvor biler og knallerter suser forbipå hver side...

sidste dag på Phu Quoc i morgen, så tidligt afsted lørdag til HCM city, hvor vi bliver til mandag,og så er historien ved at være slut.

mandag den 26. januar 2009

Phu Quoc

26 jan
Phu Quoc/Vietnam, så er vi kommet til sidste land på vores rejse.. og kontrasterne er store i forhold til New Zealand og Singapore..
Vi bor på et resort (en bunke små huse og lejligheder godt hegnet ind) med egen restaurent og mange andre faciliteter..bl.a mulighed for at solbade(egen strand og pool), kajakke,træne golf(Tage må vist træne lidt hvis han skal forblive medlem af Holy One), gå i motionsrum og jogge..en anvisning i "gæstemanualen" siger: spørg i receptionen efter den bedste jogging rute..Tage spurgte her til morgen og blev pænt guidet ned til et løbebånd... haha.. Tage løb i stedetud på vejen, som fører mod syd og som hurtigt blev til en rød grusvej.. snavs (dåser, flasker,affald) flyder langs med vejen, og knallerterne kommer tøffene i moderat fart.. den bumpede grusvej sætter en naturlig dæmper på hastigheden ;)
Men deres mad er fortræffelig .. og de rigtige steder billige.. vi spiste aftensmad i byen i går for 110.000 dong ca 37 kr.. og ja, det var for 2, seafood og beef - Aase drak en coke og Tage en Saigon Export.Til frokost i dag fik vi maden på resortet, og her var prisen noget højere.. 190.000ca 63 kr(Seafood og kylling - der var også 2 cola'er :)

lørdag den 24. januar 2009

Singapoore

24 Jan
Vi har nu været i Singapore nogle dage.. gået omkring og kørt med bus, så vi har set en masse.Bl.a er byen ved at gøre parat til kinesisk nytår, så den kinesiske bydel er godt pyntet op... og vi har fået shoppet en smule og smagt på den fortræffelige mad, der er i byen.Vi bor 2 min gang fra Funai shopping center, computerudstyr i 6 etager og ellers 5 min gang fra boat quay og clark quay, Singapores "nyhavn", hvor der er masser af liv efter solnedgang. Og ellers er der shoppecentre i alle retninger!Imorgen tager vi videre til Phu Quoc/Vietnam. Bliver hentet på hotel kl 5:30 så vi skal tidligt op.Tilbageturen fra Phu Quoc til Saigon den 31 jan er sat på "Wait", dvs at hvis ikke vi kommer med på flyveturen, skal vi sejle og køres i stedet, en tur på ca 9 timer.. vi får at se hvad det endermed.. en køretur i det område kunne jo også være interessant..Temperatur i Singapore er om dagen ca 32c (skyet) og natten ca 25c.. så det er bare dejligt!! ;)

mandag den 19. januar 2009

20 jan

tak for denne gang.. vi rejser i morgen fra Auckland til Singapore.
Vi har lige et besoeg hos Per Bo og famile inden afgang..

Haaber vi ses senere paa bloggen..
og ja... vi savner Nina og Kenneth :)



søndag den 18. januar 2009

15 jan
blå himmel og flot vejr, afsted mod rotoruaundervejs var vi inde og se orakei korako geyser, mere termik..flotte farver fra undergrunden. vi blev sejlet ud til området ag en lille båd.derefter til rotorua. her fandt vi os en plads og slappede af ved en pool og handlede og spiste vores aftensmad ude i solen.. her er "stinkende" varmt..ja.. her stinker af svovl og andre undergrundsting.. vi bor ca 10 m fra et stedhvor det bobler i jorden.vi så også nogle sorte svaner idag og gik en tur i rotorua park.. masser af termisk aktivitet..
16 jan

igen en flot dag, omend lidt skyet til at starte med. Tage lejede en cykel og tog nogle tracksi skoven, mens Aase shoppede lidt.. vi spiste frokost sammen inden.. dada!!! vi tog på white river rafting.. inkluderende 7m vandfald (verdens højeste vandfald ved riverrafting)og vores teamwork fungerede, så vi undgik at båden tippede.. bravo!! (Aase)ellers igen en varm dag... stille aftentur ved rotorua sø hvor vi fik en sort svane helt tæt på..
17 jan

vi forlod rotorua og satte kursen mod Coromandel Peninsula, et område med flotte kysterog krogede veje.. yes.. de krogede veje var der masser af, men til sidst nåede vi frem til Hahei Beach, en meget smukt sted ved stillehavet. Vi fandt en campingplads og valgte en pladsmed havudsigt($, dobbelt pris af hvad vi ellers har givet andre steder, men også det smukkestested). vi tog på stranden og slikkede sol og badede/soppede. ca 50 meter fra hvor vi bor.Tage tog en løbetur igen, denne gang hen til Catedral Cove, stort hul i en klippe, skabt af tidevandet..ellers igen afslapning...Til sidst kan nævnes at der findes et sted 8 km herfra hvor man graver et hul i sandet ved lavvande...derefter fyldes hullet op med varmt vand (naturligt spa bad).. et par af billederne viser hvordan sandet ved stranden både her og ved rototua danner små termiske pools...
18 jan

sikken en morgen, flot solopgang. Tage var ud og løbe en tur kl 6:30 (til Catedral Cove)og fik solopgangen med... alt åndede fred og idyl.. men lige omkring morgenmadstid kl 8trak det op og begyndte at regne og blæse ... vi ville have nydt udsigten til sidste minut,men pga regnen tog vi afsted kl 9:30Turen gik til Coromandel City, tværs over halvøen på en temmelig smal og bjergrig grusvej.Ikke mange chancer for at se de modkørende trafikanter.. I Coromandel City købte vi frugt og røgede muslinger og King Fish (uhmmm)Vejret var ved at blive godt igen og vi kørte sydover langs Coromandels vestkyst..meget smukt med vandet tæt på vejen og bjergskråningerne og træerne hængende ud over vejen.I Thames handlede vi ind til aftensmad og tog herefter til Orere Point hvor vi fandt encamping plads... gik en tur ved stranden...Vi havde lidt kontakt med et par fra ny caledonien.. hyggeligt at møde mennesker som lever i en "helt anden verden"..I morgen skal vi til Auckland.. møde Per Bo, en tidl. dde kollega til Tage..Muigvis går turen til Orewa beach før vi afslutter NZ...
19 jan.

Vi forlod Orere point efter et solidt morgenmåltid. Turen gik mod Auckland og vi fik kontakt med Per Bo og mødtes med ham ved hans firmaNZ telecom. det var dejligt at se Per Bo igen, en god kollega hos dde igennem 10 år..så de gamle "husker du" blevet taget frem og vi var sammen et par timer..Herefter tog vi lidt rundt i Auckland city, hvorefter turen gik til orewa Beach.Stedet hvor vi startede og sluttede, sidst vi var på NZ.. N og K har mange gode og knaptså gode minder fra denne campingplads... Her er lavet meget om... men stadig ingen Internet,så Tage må ud og lede.. så hvis dette kommer på i dag, fandt han et hot spot...

onsdag den 14. januar 2009

14 jan
Tage hentede sin lejede cykel kl. 9.30, og 10.30 var han klar til at køre afsted. Han kørte en tur på 64 km på knap 4 timer. Meget af det var off road og på track, så det var hårdt. Imensshoppede Aase i The Warehouse. Et supermarked Non-food. Der er utrolig mange ting til at lavekort, et supersted for Ritta. Efter frokost kørte vi en tur ned i byen for at se det gamlecampingsted og for at købe ind til aftensmaden. Vi spiser meget lam her. Det koster ikke såmeget, og så er det jo fra NZ. Mums. Tage er også vild med muslinger, så det ryger der ogsåmeget ned af. I alle afskygninger. Til aften har vi taget det stille og roligt, det har væretet par hårde dage. Vi har spillet LOBO 77!!OBS; hvis der er noget I specielt gerne vil vide noget om, er I velkomne til at skrive indpå Kommentar.

mandag den 12. januar 2009

10 Jan
Morgenmad ved Lake Tekapo sammen med en andefamilie. Herefter afsted, nedstigning fra bjergene.Lidt om hastighedsbegrænsninger her på New zealand, hvor der er 100 km/t stort set overalt. på nær i småbyer hvor den er 80 og lidt større byer, eller hvis der er en skole, 50 km/t. Et billed fra tidligere viser startenaf en one lane bridge med 100km/t.. de skriver også nogen steder, at man ikke behøver at køre 100 selvom man godt må (it is not a goal!) ;).. og det skal siges, at folk her kører langt mere hensynsfuldt end i dk,ikke så meget stress på.Vi havnede i Govenors Bay hvor vi så sandet (lavvande) myldre med småkrabber. Hver gang man trampede i sandet,virkede det som om sandet var levende. Natten tilbragte vi ved en flod nord for Kaikoura.
11 Jan

vi havde sat os for at tage til nordøen, her er nogle steder som vi gerne vil bruge lidt ekstra tid på.I hører mere senere. Så dagen gik med at komme til Picton og tage færgen over, 3 timer, til nordøen.Det var en rolig tur og vi læste avis(bl.a. 2 er omkommet ved Fox gletcher efter at de havde overskredet safe line.og store blokke af is faldt ned fra gletchervæggen - og flere er døde under bjerbestigning, en surfer savnes, 2 omkom fordi de blev påsejlet af jetski, og lille pige faldt af sine vandski og blev oversejlet af anden speedbåd, 9 år nåede hun at blive).. Vi ankom til Wellington og drog straks nordpå for at finde en campingplads (Paekakariki)Her er en flot strand med masser af muslingeskaller, sneglehuse etc.. vi gik en tur og nød stranden og en park med masser af fugle og blomster/træer
12 jan

efter en dejlig morgenløbetur i parken, satte vi kursen mod nord hvor vi spiste frokost i det fri sammen med en løs hane.herefter palmerston north hvor Tage gik shoppeagurk og købt to ting til sin cykel + mere.. omkring 150 kr... vildt billigt.aase købte kun for 4,50 kr.. (kort ting) herefter kørte vi op på vulkanske bjerge, "Mount Doom" fra Ringenes Herre", men vi havde desværre skydække og lidt regn.vi overnattede i det fri ved siden af en kilde/elv og snakkede lidt med en NZér som også ville overnatte der. Vi oplevede på turen idag alt fra frodige grønne enge, sne og til ørken.
13 jan
vi stod tidligt op og kørte ca 7:30 videre mod taupo, ca 80 km. vi startede med at se huka falls,imponerende vandmasser, og derefter "Craters of the moon" hvor undergrunden spyede røg og kogte mudder.Turen rundt i det terminske landskab tog næsten 1 time(og det var ligesom om der var nogen der havde lettet en vind!).Derefter kørte rundt i Taupo for at finde en campingplads og få shoppet lidt aftensmad.Laks var til 60 kr kg, Rib Eye (bøf) 90 kr. kg.. det er temlig billgt her!!Til N og K's orientering, er campingplads ved floden nedlagt.. nu er der en park.efter en hurtig frokost, gik vi hen for at se taupo bungy.. og Aase sprang..så nu har alle i familen sprunget bungy i NZ.. desværre var Aase's hop ikke helt vellykket.Hun fik et knæk i ryggen og fik i anden nedtur armen ind i elastikken.. uha.. men har det godt.derefter gik vi rundt i 2 timer og blev godt svedene af den stærke sol (ca 26-28 c)vi så bl.a. "hole in one" (skyd din golfbold i hul på en lille kunstig ø med 3 huller) og paraglidingog skydiving (1500 m faldskærmsudskring fra lille rød flyver)